Ultimate Chocolate proteinkugler

Dadelkage med hindbærmousse

26177560_10155268559123716_365004008_o

Den her kage smager så godt og den smager virkelig ikke som om at den er lavet på dadler og banan 🙂
Jeg er super tilfreds med opskriften, og det bliver helt klart en kage jeg kommer til at servere ofte til mine gæster.

Opskrift

Dej

  • 50g mandler
  • 50g havregryn
  • 3 æg
  • 200g juicy dadler
  • 150g banan
  • 2 spsk. smeltet kokosolie
  • 2 spsk. kakao
  • 1 tsk. honning
  • Salt
  • 1/2 dl vand
  • Mørk chokolade (kan undlades)

Hindbærmousse

  • 1/2 l Piskefløde
  • 100g Frosne hindbær
  • 1 Husblas
  • Sukrin gold (kan undlades)
  • Vaniljesukker

Fremgangsmåde 

Hindbærmoussen skal stå i køleskabet 2 + timer (eller natten over), så den når at sætte sig. Derfor skal du starte med at lave den, så den er klar til kagen. Lad dig ikke skræmme af husblassen, det er ikke så svært som det lyder/ser ud 😀

Start med at lægge husblas i blød i koldt vand i ca. 15-20 min. Pisk fløden til flødeskum. Kog de frosne hindbær i en gryde med sukrin gold og vaniljesukker. Når hindbærerne er smeltet, tilsættes husblas og det hele røres sammen i
1-2 min. (Så nemt er det 😉 ) Bland det hele sammen med flødeskummet, sæt folie over og læg det i køleskabet, så moussen kan sætte sig.

Dejen: Blend mandler og havregryn sammen til mel. Tilsæt dadler, æg, banan og kokosolie. Blend det hele godt sammen, så dadlerne bliver blendet godt igennem. Hæld det over i en skål og tilsæt kakao, honning, salt og vand. Hvis du ikke synes at din dej mangler væske, så undlad vandet. Bland det hele godt sammen og hæld dejen i en springform eller fad. Jeg brugte en 21 cm springform. Kagen bages i ca. 15-20 min. på 180 grader, varmluft.

Når kagen kommer ud af ovnen, kan du drysse lidt hakket mørk chokolade over, så det smelter. Når kagen er kølet af, toppes den med hindbærmoussen og så er der lækker dadelkage 😉

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ultimate Chocolate proteinkugler