Sund Banan Kage

Jeres bedste råd til at bekæmpe babys powernaps

30706761_10155539711498716_8365119214700199936_n

TAK for jer! Det er så dejligt at vi mødre kan hjælpe hinanden 🙂 Der er jo altid nogen som har stået i situationen før en selv (især når man er førstegangs mor), så dejligt at I kan dele ud af jeres erfaringer.

For at gøre en lang historie kort (selvom det alligevel aldrig bliver kort, haha), så er Emil gået fra at tage 2-3 timers lure i løbet af dagen til at powernappe 30-45 min. Det er mor her en smule træt af, da ‘Lille Peter edderkop’ ligesom har kravlet nok op ad den mur, og mine hænder snart ikke kan klappe mere. Jeg nyder min dreng, men jeg har simpelthen også brug for et break. Problemet med de korte lure har også været at han kan være rigtig pylret, fordi at han er træt. Jeg er helt med på at Emil er i en alder, hvor han jo sover mindre og mindre, men 4-5 lure af 30-45 min. er lidt træls.

Derfor spurgte jeg jer søde mødre om I havde oplevet det samme og om I havde nogle gode fifs til at få banditten til at sove længere. Mest af alt havde jeg brug for at høre at det var en fase, og det kan vende igen, så der var håb forude… Nøøj, hvor kom der mange beskeder ind af mødre som havde oplevet det samme eller stod i samme situation. Jeg har derfor samlet jeres bedste råd til at bekæmpe babys powernaps …

Det er bare en fase … Skrev rigtig mange af jer, og det var skam lige det at jeg havde brug for at høre 😉 Det går over igen, og jeg måtte være tålmodig. Ikke min stærkeste egenskab, men den er da blevet styrket siden af jeg er blevet mor, eftersom at alt går i slowmotion herhjemme. Der sker jo rigtig meget med de smås udvikling, og behovet for søvn falder naturligt, men de korte lure kan være en periode at de skal igennem, og så vender de tilbage til de lidt længere lure igen. (HOLD UD)!

Acceptere det … Det mindre gode råd, jeg ikke var helt tosset med. Men mange af jer havde oplevet at stå i det samme, hvor det ikke havde vendt. Og derfor måtte man bare acceptere at sådan er det bare.
Den tygger jeg altså stadig på…

Mange oplever at børn sover meget korte lure i perioder – dette er helt normalt … Perioder og normalt er det jeg hænger mig i 😉 Men jeg fik faktisk et link til en rigtig brugbar side, hvor der nemlig står at “Rigtig mange forældre oplever til deres frustration (ja tak), at barnet ikke sover længere end 30-45 min. ad gangen. Det sker fordi at barnet har en kort søvncyklus på omkring 45 min. Efter 30 min. begynder barnet altså at vågne og har brug for hjælp til at sove videre” … (Jeg har linket til siden HER).

Hjælp dit barn med at falde i søvn igen … I forlængelse af overstående, skrev rigtig mange af jer faktisk at babys søvncyklus starter forfra omkring 40-60 min., og derfor skal have hjælp til at falde i søvn igen. Jeg kunne prøve at vugge Emil i søvne igen, eller vugge ham lidt efter de 30 min. selvom at han ikke er vågnet, men bare for at holde ham i søvnen. Det kommer selvfølgelig an på hvor baby sover, men hvis det fx er i slynge eller barnevogn, kan man vugge lidt efter x antal min. selvom at de ikke er vågne.

Han er sååå lækker din dreng … Hov, det er da ikke et råd, meeen en vigtig observering at dele synes jeg (hehe).

Tak for alle jeres søde beskeder <3

2 kommentarer

  • Mette

    Hej! Gik det over igen? Jeg står med en bebs på 5,5 mdr og samme problem. Nu har det varet i en uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Vores varede i knap 2 uger … Men det er væk 🙂
      Det hjalp at vugge ham videre i søvnen og gik jeg ud og vuggede ham efter 30 min., lige inden han plejer at vågne.
      Men altså han sover ikke mere end 1,5 ad gangen, men det er også bedre end 35-40 min 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund Banan Kage