10 tips til en sund livsstil

Hvordan får jeg mor livet til at hænge sammen med træning?

32266377_10155593965318716_7459503825372577792_n

Det er altså heller ikke altid nemt vil jeg gerne pointere. Det handler om prioritering og en masse planlægning.
Jeg kan godt forstå at man som nybagt mor synes at det er svært, men samtidig kan alt lade sig gøre, det handler altså om at få det til at fungere.

Jeg prioritere min træning. Jeg vil rigtig gerne have det til at fungere og derfor gør jeg også en stor indsats for at træning kan blive en del af min hverdag. I starten trænede Anders (min kæreste) og jeg sammen, hvor vi havde Emil med. Han sov for det meste, men vi har også oplevet en enkel gang at han vågnede, skreg og ville ingenting. Så måtte vi tage hjem efter 10 min. træning 😀 Sådan er det jo. Jo større Emil er blevet, jo bedre rytmer er han begyndt at få, og det betyder jo at jeg kan planlægge hverdagen lidt mere. Jeg må indrømme at jeg ikke er stor fan af at have Emil med til træning, da jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig, fordi at jeg hele tiden er obs. på ham (selvom han sover). Jeg stresser til træning og skynder mig, for at kunne være der for ham hvis han nu vågner.

Derfor er vi begyndt at strukturere vores træning herhjemme. Jeg træner altid morgen/formiddag. Det er jo en af de små glæder ved at være mor, at dagen starter aaaalt for tidligt 😉 Men så kan man jo få ordnet en masse OG få trænet. Så hygger han med farmand og mor får svedt en masse. Når jeg kommer hjem, bytter vi, så Anders tager afsted. Vi træner ikke hver dag, så det er ikke altid at vi skiftes. Nogle gange holder vi begge to fri, andre gange skiftes vi.

Jeg er så heldig at Anders arbejder i klub, og derfor altid møder tidligst kl. 12.00. Vi har derfor altid formiddagen sammen og han har mulighed for at tage Emil, så jeg kan smutte ned og træne. Det er lidt af et puslespil at få det hele til at hænge sammen til tider, men da vi begge prioritere vores træning, hjælper vi gerne hinanden. Lige nu træner jeg 4 x om ugen, og det fungerer rigtig fint med vores hverdag herhjemme 🙂

I starten da Emil var mindre og jeg ammede, trænede jeg kun 2 x om ugen, så blev det 3 og nu er jeg oppe på 4 x. Det handler om hvad der kan lade sig gøre herhjemme og som skrevet en masse planlægning. I starten havde jeg rigtig dårlig samvittighed når jeg gik fra ham, men nu er han så stor, så ofte sover han når jeg træner ellers så ved jeg jo at han hygger med sin far 🙂 Jeg synes at det er blevet bedre jo flere gange at jeg er kommet afsted, og jeg må indrømme at træningen er bedre og hurtigere når jeg bare er alene. Så er det Maja-tid, og jeg kan få lov til at koble af en times tid og loade til resten af dagen.

Nogle gange tager jeg Emil med til træning, da det ellers ikke kan lade sig gøre med 4 x træning om ugen. Så timer jeg det sådan, så jeg tager afsted lige inden at han skal have lur. Så når jeg ankommer til centeret, er han faldet i søvn, og så har jeg ca. 1 times tid til halv anden, inden han vågner. Det har fungeret okay de gange at jeg har gjort det. Hvis han vågner, har jeg altid en snack og legetøj med til ham, så han forhåbentlig kan hygge med det mens jeg får trænet færdig. Så længe at han har mad i munden, så er han glad, haha …

Hvis vi har haft en dårlig nat og jeg simpelthen er for træt, så tager jeg ikke afsted. Sådan er det med de små, de er jo utilregnelige, så hvis vi er for trætte, bliver vi hjemme og hygger 🙂
Og jeg kan også have dage hvor jeg er umotiveret og ikke gider, det er sjældent, men selvfølgelig har jeg de dage, og så bliver jeg altså bare hjemme. Det har kroppen også godt af engang imellem.

Hvis du gerne vil gang med en sundere livsstil, kan du læse mine 10 tips til at komme igang her på linket.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tips til en sund livsstil