2 Split program

Jeres bedste tips til at tørre babys ansigt uden drama

Ej, hvor har vi haft denne ‘problematik’ længe. Emil hader at blive tørret af efter måltider, og det er ligemeget om han er mæt og færdig, så er der altså skrig og skrål når han ser den klud 😀

Vi har prøvet alt muligt, som nogle gange virker, andre gange not so much. Derfor spurgte jeg jer, kære følgere, til råds. WHAT TO DO? Er det normalt, kan vi gøre noget anderledes eller har vi bare fået os en drama queen?

I kom, som altid, til undsætning og jeg har samlet 10 af jeres bedste tips til at tørre babys ansigt uden drama.

  1. Distrahere baby, mens I tørrer babys ansigt. Syng, dans, leg og gør det til noget sjovt, så baby forbinder det med sjov og leg.
    Det virker nogle gange for os. Det er ikke altid at han synes det er ligeså sjovt som os.
  2. Giv baby et stykke legetøj imens.
    Det er faktisk noget vi ikke har prøvet. Men vi prøvede efter I skrev og det gik okay. Lige nu smider han alt på gulvet, men jeg nåede at tørre ham 😉
  3. Brug forskellige klude. Prøv jer frem med vaskeklude, små håndklæder, vådservietter eller rene karklude. Det kan være at baby ikke kan lide den slags klud I bruger.
  4. Prøv at duppe kluden i ansigtet i stedet for at tørre.
    Det virker faktisk rigtig godt at duppe med en klud i stedet for at tørre. Så det var et hit.
  5. Fortæl baby hvad der skal til at ske og vis det med kluden på dig selv, så du forbereder- og viser baby at sådan gør man. Du kan eventuelt starte med at tørre dig selv, derefter far og så er det babys tur.
  6. Lad vær med at gør et kæmpe nummer ud af det, tør, slut prut.
    Den virker faktisk også. Han skaber sig, men i stedet for at gøre et nummer ud af det, så er det tør, slut prut, ned og leg.
  7. Giv en klud til baby, så i sammen kan tørre babys ansigt.
    Det har også virket.
  8. Hvis baby er gammel nok, kan baby få lov til at tørre mor eller fars ansigt først og så er det babys tur.
  9. Drop kluden og skyl baby under vask eller giv et bad.
    Emil elsker at være i bad, så det er altid et hit. Dog er det ikke muligt HVER GANG 😀
  10. Bliv ved og ved. Det er dig der bestemmer, så baby skal nok lære at sådan er det bare.

Det er åbenbart meget normalt, eftersom at 9 ud af 10 af jeres babyer gør det samme. Der var også mange vuggestue pædagoger som skrev til mig, at de ofte oplever det i vuggestuen. Så frygt ej. Vores små diva’er er helt normale, haha.

Jeg håber at I kan bruge nogle af ovenstående råd. Mange af dem virker i hvert fald for os, så tusind tak for jer <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 Split program