Legetøj til en 1 årig

Vegetariske deller med rødbedehummus

Jeg er rigtig stor fan af vegetariske- og veganske retter. Herhjemme kan vi godt lide kødfrie dage, så jeg kan rigtig godt lide at eksperimentere med forskellige opskrifter 🙂

Denne her ret lod jeg mig inspirere af fra nettet, og den er simpelthen så lækker. Jeg troede ikke at rødbedehummus kunne være så mums 🙂

OPSKRIFT

Frikadeller
(6-8 stk.)

  • 200g halloumi (grill ost fra karolines køkken)
  • 1 squash
  • 2 æg
  • 1,5 dl finvalset havregryn
  • salt/peber

Rødbedehummus

  • 200g rødbeder
  • Hvidløg
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Hummus:

  • Skrub rødbederne og kom dem i ca. 30 min.
  • Hæld kold vand over, så de køler af.
  • Pil skrællen af rødbederne
  • Blend dem med de øvrige ingredienser
  • Hvis du ønsker din hummus mere cremet, kan du tilsætte lidt vand

Frikadeller:

  • Riv halloumi på et rivejern
  • Skyl og riv squash på et rivejern og klem så meget af væden fra som du kan
  • Rør alle ingredienserne godt sammen
  • Form dine frikadeller og steg dem i smør eller olie på panden, til de er flotte gyldne
  • Du kan opleve at frikadellerne ikke er faste og skiller, hvis der er for meget væde. Dog sætter de sig på panden og det burde ikke være noget problem at vende dem 😉

Jeg lavede en salat ved siden af bestående af rucola, forårsløg og granatæble. Hvis du savner noget kulhydrat til retten, kan du eventuelt koge lidt ris, havrekerne, bulgur m.m. og servere til.

1 kommentar

  • Hi there! Quick question that’s totally off topic. Do you know how to make your site mobile friendly?
    My weblog looks weird when viewing from my iphone.

    I’m trying to find a template or plugin that might be able to resolve this issue.

    If you have any suggestions, please share. Thank you!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Legetøj til en 1 årig