Søde Brunch Muffins

BEDSTE RAW KARAMEL BROWNIE

Jeg havde en masse dadler, der var ved at blive for gamle og derfor tænkte jeg at eksperimentere lidt med en raw cake. Jeg brugte en af mine tidligere opskrifter til inspiration og gik ellers igang.

Den er blevet så møg hamrende lækker! Det var ikke engang meningen at jeg ville bage til Instagram, men nu hvor det er blevet en af de bedste raw kager jeg har lavet, skal den selvfølgelig op 🙂

OPSKRIFT
(ca. 6-12 stk.)

Bund

  • 1,5 dl mandler
  • 1,5 dl valnødder
  • 6 spsk. kakao pulver
  • 150g dadler (uden sten)
  • 2 spsk. kokosmel
  • 1 spsk. kokosolie

Sådan gør du:

  1. Blend alle ingredienserne godt sammen i en blender/minihakker.
  2. Fordel dejen ud i et lille fad, jeg brugte et fad på ca. 21×15 cm (men et lidt større vil også være okay).
  3. Gør dine fingre lidt våde, så det bliver lettere at presse dejen flad så den dækker hele faddet.
  4. Stil den i køleskabet mens du laver peanutbutter karamellen.

Peanutbutter karamel

  • 1 dl Peanutbutter
  • 1/2 dl Ahorn sirup
  • 2 spsk. kokosolie
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • (60g mørk chokolade. Jeg brugte 85%)

Sådan gør du:

  1. Blend alle ingredienserne (undtagen chokoladen) godt sammen.
  2. Fordel det godt over hele kagen.
  3. Sæt den på frys i ca. 30 min.
  4. Smelt 60g chokolade og fordel det over hele kagen.
  5. På frys igen i 20-30 min. til chokoladen er blevet stiv.

VÆRSGO’ 😉

Kcal: Rigtig mange, haha…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søde Brunch Muffins