Nyt år, nyt kapitel

2 streger, men ingen baby

 

Jeg vidste ikke helt om jeg ville dele det her med jer, da jeg synes det er meget privat. Men jeg ved det kan skabe samhørighed og følelsen af at man ikke er alene om oplevelsen.  Det hjalp mig at læse om andres oplevelser. 

I februar måned besluttede vi at gå igang med projekt-baby-number-two. 3 måneder efter stod jeg med en positiv test, men teststregen var meget svag! Jeg fik straks en dårlig mavefornemmelse, selvom jeg godt vidste at HCG niveauet kan stige. Jeg tog testen 3 dage før min mens. dag. Dagene op til min mens var teststregen stadig meget svag, men der var jo 2 streger, så jeg var gravid! Så jeg håbede jo på alt nok skulle gå … 

Det gjorde det bare ikke. På min mens dag, oplever jeg lidt pletblødning. Det er som sådan ikke unormalt i forbindelse med graviditet, men jeg havde stadig en rigtig dårlig mavefornemmelse. Jeg er på job på det tidspunkt og kan næsten ikke være i mig selv. Senere på dagen oplever jeg lidt mere blod, men må holde på mig selv indtil jeg har fri. 

Da jeg endelig har fri, sætter jeg mig ind i bilen og begynder at hulke… Jeg græd og græd hele vejen hjem og var så ked af det. Dagen efter tog blødning og smerter til og jeg ved nu at jeg aborterer. Jeg melder mig syg fra job dagen efter og ligger stort set i sengen hele dagen. Ked af hele situationen og oplevelsen.

Selvom jeg mistede MEGET tidligt, havde jeg fire dage hvor jeg nåede at føle og forestille mig en masse. At forsøge at få børn er en sårbar proces, især for kvinden (jeg negligere dog ikke manden). Når man ønsker noget og det pludselig går i opfyldelse, er det enormt svært når det så bliver taget fra en igen. Det er lidt ligesom en tabt drøm. 

Det trøstede mig at jeg mistede så tidligt. At det er helt normalt at miste (indenfor 12 uger), og rigtig mange kvinder oplever spontane aborter.. uden altid at vide det også. Det gør det dog ikke mindre smertefuldt. At miste tidligt, betød for mig at jeg ikke var i sorg efterfølgende, men at jeg var rigtig ked af hele oplevelsen. 

Jeg var rigtig meget i tvivl om jeg skulle dele det her, netop fordi jeg mistede så tidligt og jeg ved at kvinder mister på tidspunkter i graviditeten som skaber stor sorg. Min oplevelse er derfor en bagatel sammenlignet med deres <3

Men samtidig skal der også være plads til ikke at være okay, uanset om andre har oplevet værre end en selv. Det er okay at føle hele verden ramler om ørnene på en, selvom naboen har oplevet værre. Det er også okay at være okay. Jeg var rigtig ked af det længe, og kan stadig mærke følelsen i dag, selvom jeg har en livlig baby i maven. 

Vi valgte dog at fortsætte projekt-baby så snart min blødning stoppede, fordi jeg havde brug for at ‘komme på andre tanker’ og bare fortsætte. 

… måneden efter stod jeg igen med en positiv graviditets test, denne gang med to helt klare streger. Jeg jublede ikke over det, som første gang, netop fordi jeg ikke turde. Hvad nu hvis?
Og hold nu op hvor har de første 12 uger været præget af angst og frygt for at miste igen. Det er måske fjollet, men har været helt ude af mig selv og købt ekstra scanninger for at føle mig tryg. 

Jeg har det meget bedre nu, hvor de første 12 uger er overstået og baby har det godt i maven.

Hvis du har prøvet at miste (uanset hvornår) er du ikke alene og alle følelser er okay. Det kan godt være du kun nåede at være gravid i en dag, men det er stadig en dag hvor du når at glæde dig og forestille dig en masse. Jeg deler blot dette, for at være med til at tale højt om spontane aborter og at det er normalt at opleve. Jeg følte mig som den eneste i verden der havde oplevet det, og det vidste jeg jo godt ikke var tilfældet, så det hjalp mig at læse om andres oplevelser. Jeg var ikke alene…

<3<3<3

9 kommentarer

  • Maryana

    Du er en virkelig sej kvinde og en mor i verdensklasse. Godt du får det på sort og hvid. Det hjælper nemlig at skrive det ned hvad end man har i tankerne.
    Pas på dig selv og må I tre have en fantastisk sommer.🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maryana

    Du er en virkelig sej kvinde og en mor i verdensklasse. Godt du får det på sort og hvid. Det hjælper nemlig at komme skrive det ned hvad end man har i tankerne.
    Pas på dig selv og må I tre have en fantastisk sommer.🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Århhh, søde dig, føler så meget med dig ❤️
    Jeg har desværre også oplevet det. Var “gravid” i 12. Uge, hvor jeg lige pludseligt fik plet blodning sent om aften, da vi tog til scanningen dagen efter, fortæller de mig at der er tvillinger i min mave, men efter scanningen er jeg ikke længere end 6 uger henne og der er intet hjertelyd “endnu”. Så de vil give “babyerne” en chance, hvor jeg 3 dage i træk skulle tage blodprøver for at se om hormonet stiger. På 3.dag, lige da jeg fik taget prøven, ville jeg lige forbi gynækologisk afdeling, for at høre hvordan det stod til, tog plads i vente området og så lige pludseligt føltes det som om jeg havde tisset i bukserne 🙄. Begyndte at bløde ekstrem meget og fik konstateret at det desværre var en spontan abort 😢😢😢. Verden gik i stå, det hele stod virkelig stille, og selv om jeg havde 2 dejlige og raske piger derhjemme, en på 7 år og en på knap 10 måneder, var jeg så ked af det. Jeg var jo gravid og troede at jeg allerede var så langt hen, har allerede været ved lægen til den første graviditets undersøgelse og det hele, og så sker der pludselig det. Mistede babyerne i februar ‘17, en måned efter stod jeg som dig med en positiv graviditets test igen. I dag har vi 3 dejlige unger, to piger på 10 og 4 år, og en lille bandit på 2,5 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Ej, sikke en oplevelse Katja, får helt tårer i øjnene <3 er ked af at du skulle igennem det!
      Hvor er jeg bare glad for at høre det lykkedes så hurtig efter og du har tre sunde og raske børn i dag 🙂
      TAK for din besked.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Sejt at du deler det Maja ❤️
    Jeg ved 100% hvilke følelser du har været igennem, jeg har præcis oplevet det samme 2 gange inden vi fik vores datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Tak for din besked Simone <3 Hvor er jeg glad for I har jeres datter nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg mistede i juni 2019 i uge 7, det var så hårdt. Puha man føler sig bare alene når man står midt i det. Men eftergørende gik det op for mig, at jeg slet ikke var alene om det og at det var ok at være ked af det, selvom jeg ikke var længere end jeg nu var.
    Da jeg så blev gravid igen, så fik jeg flere tryghedscanninger og min frygt for at miste forsvandt først da jeg mærkede liv hver dag som var i uge 27. Nu sidder jeg heldigvis med min 3 uger gamle baby som er født 6 uger for tidligt.

    Kæmpe tillykke med jeres graviditet, det bliver så spændende at følge med i. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Det kan jeg godt forstå Cecilie. Især med ekstra scanninger. Jeg tror heller ikke jeg får 100% ro, før jeg mærker liv.
      Tak fordi du deler <3 STORT tillykke med den lille, hvor er det dejligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt år, nyt kapitel