Hjemmefødsel

Et skriv om ANGST

“Jeg vil gerne flygte, men jeg kan ikke. Min krop er låst fast og jeg føler mig fanget i den. Jeg hyrperventilerer, mine fingre snurrer og mine håndflader er helt våde. Jeg vil væk NU, men kan ikke bevæge mig”

Det er følelsen af et af de mange angstanfald
jeg har døjet med gennem årene. Min angst startede efter det tredje trafikuheld… ja du læste rigtigt – hele tre gange!
Jeg var omkring 15 år gammel, da det sidste fandt sted, på motorvejen, sammen med min familie (mor, far og bror). 

Jeg husker den sidste ulykke SÅ tydeligt og klart da jeg havde en ‘ud-af-kroppen-oplevelse’ mens den stod på. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med nogen af os, men det skulle vise sig at være starten på mange års dødsangst.

En dødsangst der udmøntende sig i, at jeg troede jeg skulle dø stort set hele tiden. Jeg kunne ikke gå ude på gaden uden at forestille mig tusinde forskellige måder jeg kunne dø på. Det samme gjaldt når jeg kørte bil, tog eller fløj. Jeg fik angstanfald hver gang min mor ringede, fordi jeg var sikker på hun ville fortælle mig nogen var omkommet i en ulykke. Jeg havde så mange grimme og frygtelige tanker omkring døden og dem jeg holdt af. 

Jeg udviklede tvangstanker og ritualer jeg var nødt til at udføre hvis jeg skulle ovenstående, for at forhindre en ulykke. Jeg har taget beroligende medicin når jeg skulle flyve og jeg nægtede at sove i køretøjer, netop fordi jeg sov da alle tre trafikuheld fandt sted. Så jeg udviklede angst for at sove i køretøjer. 

Ens krop er hele tiden i alarmberedskab og det er så ubehageligt. Endnu værre er det, når man så får et angstanfald. Følelsen af, at ville væk, men uden i stand til at bevæge sig er forfærdelig.
Man føler ikke at nogen forstår en og jeg følte mig så ensom i mine tanker og oplevelser. Jeg følte mig også enormt flov, fordi “jeg ikke bare kunne tage mig sammen”. Men det kunne jeg bare ikke … Ellers havde jeg da også gjort det!

Omdrejningspunktet for mig var da jeg begyndte at overveje, at holde mig indendørs, da det var sikrest. Sådan et liv ville jeg simpelthen ikke leve!
Jeg er typen der ønsker at få det bedste ud af livet, og det ville jeg i hvert fald ikke få hvis jeg blev i den tilstand jeg var i på daværende tidspunkt. 

Jeg tog fat i en psykolog jeg gik hos i ca. 1,5 år (med pause). Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Hun lærte mig at takle min angst med en masse redskaber jeg stadig bruger den dag i dag.

Eksempelvis skulle jeg blive venner med min angst, se den i øjnene og ikke frygte og hade den.

Jeg skulle lære at få jordforbindelse når et angstanfald var på vej og så skulle jeg lære at kontrollere mine tanker.
Sidstenævnte var det sværeste, da jeg på daværende tidspunkt mente, at jeg ikke havde kontrol over mine tanker, men omvendt. 

Det hjalp mig rigtig meget at forstå at jeg er herre over hvordan jeg reagerer på mine tanker. Det er noget jeg stadig bruger meget i dag, i alle aspekter af mit liv, ikke kun i forbindelse med angsten.

Jeg døjer ikke med angst længere i dag… og dog. Jeg slipper aldrig 100% af med det, da det er en del af mig, men jeg er blevet langt bedre til at kontrollere den med ovenstående redskaber.
Jeg har ikke haft et angstanfald i flere år og det er yderst sjælden jeg får katastrofe tanker. 

_______________________________________________________________________________________________________

Angst kan vise sig på mange forskellige måder, men det er uundgåeligt ikke at mærke den som psykiske og kropslige symptomer, som har betydning for ens adfærd. Graden af angst er også forskellig og måske er du slet ikke klar over du har det? Det bedste råd jeg kan give dig er, at konfrontere din angst og se den i øjnene. Tag fat i en psykolog/terapeut, der har angst som speciale. Tag fat i din læge, som kan give dig offentlig tilskud til psykolog, så du sparer nogle penge, det gjorde jeg (da det er dyrt!). Men ingen pris kan måle sig med ens heldbred og velvære … Det tager tid og det er skræmmende at arbejde med noget der er så stor en del af en, for hvem er man så hvis man ikke er ‘hende med angst’? Din identitetsfølelse vil blive udfordret, og det kan også være grunden til, at du holder igen med at søge hjælp. Men jeg kan garanterer dig for at det er sjovere at være på denne her side …

Jeg håber du kan bruge mit skriv til inspiration og motivation til at arbejde med din angst og se, at det er muligt at komme ud på den anden side <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmefødsel